Kendte en mand i Jerusalem
Hos ham stod døren altid på klem
Onkel Moustache, en kamplysten fe
Han havde byens allerbedste morgenmadscafé

Var du på røven, gik tiggergang
Ku´ du betale ved at gi´ en sang
Her fik jeg ofte en sludder med Gud
Han sad tæt ved døren og så medtaget ud

Onkel Moustache fra Jerusalem
Evighedslængsel med døren på klem
Omeletter, humus og te
På byens bedste morgenmadscafé

Sad på en bymur, øved´ mig i
At eksistere, blive voksen og fri
Samlede udsigter og rejste væk
En bjergbestiger med højdeskræk

Onkel Moustache fra Jerusalem

Her i caféen på klippegrund
Flagrede ordene, savnede en mund
Fremtiden kastede skygger herind
I støv fra historien og ørkenvind
Onkel Moustache fra Jerusalem