[Vers 1]
Perker kommer til mig, snakker til mig
Relationer, som om han vil være der
Fortæller tingene til dig, hvor mit liv det ender
Mærker, han prøver at kom' nærmer'
Fornemmer, han snakker, venner vender ryggen
Læg' mærk' til, at jeg kør' rundt i Merler
Men nøgne øjne de forbander mit liv
Og tro på, velsignelsen er der
Så jeg prøver på at vend' ryggen (Vend' ryggen)
Men jeg vender mod væggen
For hvis jeg vender ryggen op mod folk igen
Så kender I skæbnen
Jeg ser, de skifter telefoner
Hver måned - hundredtusind kroner
Jeg ringer, ringer rundt omkring
Og de bringer haram-para hjem til deres koner
De glemmer, at Gud han er ægte
Forestiller, det' svært at tro andet
Men når det rammer på brystet med vægte
Så ved du, din sjæl har hørt kaldet
Og min' para tænder lygter
Oplever aldrig, de svigter
Para mara, tror på, jeg må klar' mig
Indtil de ser, at jeg flygter

[Omkvæd]
For hvem vil vær' der, når du dør?
Hvem vil være der, når du dør?
Hvem vil være der, når du dør?
Hvem vil være der, når du dør?
Alle begyndt' at kald' mig skør
Men se nu bare på hvem de hører
Hvem vil være der, når du dør?
Ingen vil være der, når du dør

[Vers 2]
Alle vil være der, når du lever
Som om de perkere de tøver
Hjertet kalder ligesom løver
Så snart jeg går ned, og de løber
Tiden flyver alt for hurtigt
Har ikk' tiden til at ta' det for roligt
Så alt, jeg si'r, forbli'r fortroligt
Selv med patruljen i boligen
Alle vil være der, når jeg ruller i Mercedes
Tænk, hvis jeg ruller Cayenne
Folk, som der grinte, begynder at skriv'
Så habibi, hasta luego
47 med tre ti'er
Syv styk i sort 9'er
Ra-bam-bam-bam-bam-bam-bam-bam-bam-bam
Til de allesammen skriger

[Omkvæd]
For hvem vil vær' der, når du dør?
Hvem vil være der, når du dør?
Hvem vil være der, når du dør?
Hvem vil være der, når du dør?
Alle begyndt' at kald' mig skør
Men se nu bare på hvem de hører
Hvem vil være der, når du dør?
Ingen vil være der, når du dør

[Bro]
Ingen vil—, ingen vil—, ingen vil—
Ingen vil—, ingen vil—, ingen—
Ingen vil—, ingen vil—, ingen vil—
Ingen vil være der, når du dør

[Kontraststykke]
Tror du nogensinde, at de tænker på dig?
Alt, hva' de ser, det er blot et nummer
Snu, som hvor meget, at min taske rummer
Kæmper til døden, gør jeg bukker under
For brormand, du har kun dig selv
Brormand, så kæmp som du vil
Vi dømmes jo allesammen i cellen
Om det' på jorden eller helvedet

[Omkvæd]
For hvem vil vær' der, når du dør?
Hvem vil være der, når du dør?
Hvem vil være der, når du dør?
Hvem vil være der, når du dør?
Alle begyndt' at kald' mig skør
Men se nu bare på hvem de hører
Hvem vil være der, når du dør?
Ingen vil være der, når du dør