Kim Larsen & Kjukken
Mandalay
[Vers 1]
Ved den grå Moulmein Pagode med sit blik mod havets blå
Sidder der en Burma-pige, det er mig, hun tænker på
Hvisker palmesuset ikke, synger templets klokker ej:
Kom igen, soldat fra England, kom igen til Mandalay
[Omkvæd 1]
Kom igen til Mandalay ad flotillens gamle vej
Husker du pagajens dunken fra Rangoon til Mandalay?
Oh, den vej til Mandalay fuld af flyvefisk i leg
Og hvor solen brød som torden frem bag Kina-bugtens kaj
[Vers 2]
Gult var skørtet, grøn var huen, som min Burma-jomfru bar
Supiyawlat hed hun - samme navn, som Theebaws dronning har
På en hvid cerut hun røg, da første gang hun for mig stod
Og hun øsled' kristne kysse på en hedensk afguds fod
[Omkvæd 2]
Kun af snavs den gud bestod, kaldtes Buddha, vis og god
Men da vi tog til at kysse, hun sin gud i stikken lod
Oh, den vej til Mandalay fuld af flyvefisk i leg
Og hvor solen brød som torden frem bag Kina-bugtens kaj
[Vers 3]
Jeg er syg nu af at slide på de skidne fortovssten
Og den fæle London-støvregn går mig gennem marv og ben
Vel halvhundred piger har jeg her fra Chelsea og til Strand
Der kun snakker om at elske, hvad jeg ikke tror, de kan
[Omkvæd 3]
Skabt som køer, åh, hvordan skal jeg tro, de elske kan
Som min lille Burma-pige i det kønne grønne land
Oh, den vej til Mandalay fuld af flyvefisk i leg
Og hvor solen brød som torden frem bag Kina-bugtens kaj
Oh, den vej til Mandalay, vor flotille tog den vej
Med de syge under solsejl, da vi gik til Mandalay
Oh, den vej til Mandalay fuld af flyvefisk i leg
Og hvor solen brød som torden frem bag Kina-bugtens kaj